Solistentertainment - Kisser og Søren

Kisser & sØREN startede i begyndelsen af 1993, og har i årenes løb med stor succes spillet rundt i hele landet til talrige balaftener og solistoptrædende til alt fra små privatfester til store haller, og de er kendt og elsket for deres glade og humørfyldte musik i medrivende danserytmer, som ingen kan sidde stille til.

De formår virkelig at komme "ud over scenekanten" og nå publikum med deres smittende humør og spontane indfald. Nøgleordet er: Entertainment.

Den måde Kisser & Søren optræder på bygger på stor erfaring og professionalisme, og repertoiret er arrangeret og indøvet til mindste detalje, så intet er overlagt til tilfældighederne.

Repertoiret består af over 500 melodier, som løbende bliver opdateret i stilarter som evergreen, musical, filmmusik, 50'er rock'n roll, 60'er pop og rock, 70'er pop og disco, 80'er og 90'er pop/rock, gl. og ny dansktop, country mv.

Kisser & Søren har endvidere international erfaring. De har bl.a. spillet på festivaler og ved gallaaftener i Tyskland og koncertturneer i England og Spanien. De har adskillige gange optrådt live på TV og deres CD er blevet flittigt spillet på landets radiostationer. De har haft en række hits bl.a. "Farvel og på gensyn", "Vend humøret om", "Et ægte smil" m.v.

Speciale Kisser & Søren:
Temafester som "Caribian Night", "Country Night", "60er party", "Dansktop party" eller indtil ca. 1 times "Vild med dans" hvor der spilles standard- og latin-danse i korrekt dansetempo.

--------------------

Otium arrangementer:
Til disse arrangementer kan Kisser & Søren engageres som solister f.eks. 60 min med viser og sange af ældre og nyere dato, fællessang m.m. altid med et repertoire tilpasset det ældre publikum. Hvis det ønskes kan arrangementet udvides med et par timers dans. Også her gælder det at repertoire og lydniveau er tilpasset det ældre publikum.