Takkelloftscene - Gert Henning-Jensen

Også operasanger og medarbejderrepræsentant i Det Kongelige Teaters bestyrelse, beklager den tomme scene. Gert Henning-Jensen mener, at det hæmmer operaens muligheder for at eksperimentere.

Intimscener
»Mange andre operahuse har intimscener, som bruges til eksperimenter og til at lave nogle af de mindre kammeroperaforestillinger. Det er et repertoire, som vi slet ikke laver,« siger han.

»Hvis Takkelloftet var aktivt, ville man også have en scene, hvor man kan sælge relativt billige billetter, så man kunne få nyt publikum ind. Det bliver måske svært at tjene penge på, men det er svært at forestille sig eksperimenter på Store Scene,« siger Gert Henning-Jensen.

Spørgsmålet er, om Takkelloftet er en overflødig scene i forhold til Det Kongelige Teaters økonomiske krise.

»Sådan har det været i en periode, og det var ikke Det Kongelige Teater, der var bygherre på Operaen. Men jeg har en forventning om, at den ny Operachef, Keith Warner, vil lede efter måder at bruge Takkelloftet på,« siger Gert Henning-Jensen.

Scenerummet er sort
Takkelloftet er opkaldt efter en flådens lagerbygning til reb, som oprindeligt lå bag Operaen, men blandt teaterfolk går scenen under navnet ”black box”. Det skyldes, at scenerummet er kulsort. Det er en scene bygget til eksperimenter, og publikumsrækkerne kan flyttes rundt i en række - når der altså er publikum. Da Operaen åbnede, var Takkelloftet for eksempel indrettet som en tyrefægterarena i forbindelse med tango-operaen ”Maria de Buenos Aires”, fortæller Gert Henning-Jensen.